Har du fået brev fra Gældsstyrelsen?

HAR DU FÅET BREV FRA GÆLDSSTYRELSEN?

Har du fået et brev fra Gældsstyrelsen vedrørende din gæld til det offentlige, og har du svært ved at skabe dig et gældsoverblik?

Gældsstyrelsen (tidligere SKAT Inddrivelse) er den myndighed i Danmark, som inddriver misligholdt gæld til det offentlige. Gældsstyrelsen har som følge af nedbruddet af deres gamle it-system, EFI, længe været bagefter med inddrivelsen. Da Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem, PSRM, er ved at være klar til brug, vil borgere med gæld til det offentlige opleve at få tilsendt opkrævninger fra Gældsstyrelsen, eventuelt med varsel om lønindeholdelse, modregning, udlæg eller konkurs.

Sideløbende med aktiveringen af det nye inddrivelsessystem, vil der pågå retskraftvurderinger af gammel gæld. Retskraftvurderingerne håndteres fortsat i nogle af de gamle inddrivelsessystemer, f.eks. DMI. Gæld der mangler at blive retskraftvurderet kan betegnes som ”grå gæld”, da Gældsstyrelsen fortsat er usikker på, om denne gæld må inddrives. Årsagen er typisk, at Gældsstyrelsen mangler de fornødne data til at konkludere, om kravet består eller eventuelt er forældet.

For den almindelige borger eller virksomhed kan det være svært at gennemskue den reelle gæld, da store dele fortsat kan være ”grå gæld”, som ikke er retskraftvurderet, og som derfor fortsat ligger i de gamle inddrivelsessystemer.

Har du eller din virksomhed brug for hjælp til at få et overblik, eller ønsker du eller din virksomhed hjælp til at gå i dialog med Gældsstyrelsen, så kontakt advokatfuldmægtig Sigurd K. Velling via sv@orato.dk

Orato
Sigurd K. Velling, Advokatfuldmægtig
Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.