Har du tjekket, om du betaler for meget i ejendomsskat?

Hvis ikke, så er det en god idé at gøre det nu. Den absolutte klagefrist er nemlig kun på 90 dage fra Vurderingsstyrelsens vurderingsmeddelelse, og der kan være penge at hente både i form af tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat og besparelser fremadrettet.

Du kan nu klage over ejendomsvurderinger fra 2013-2020
Tilbage i 2013 valgte staten at suspendere de offentlige ejendomsvurderinger for private boliger (parcelhuse, ejerlejligheder, sommerhuse, m.m.). I stedet blev vurderingerne fra 2011 som udgangspunkt videreført. Det betyder, at ejendomsvurderingerne ikke har været reguleret i godt 10 år.

Nu har Vurderingsstyrelsen åbnet for klagemuligheden, således at du igen kan påklage den offentlige ejendomsvurdering. Dette gælder også, hvis du er tidligere ejer af en fast ejendom, og har betalt for meget i ejendomsskat i perioden 2013-2020.

Det er værd at bemærke, at det kun er de nuværende og tidligere ejendomsejere, som vurderingsmyndighederne kender til, som vil blive oplyst om, at der kan klages over en videreført vurdering. Du bør derfor selv undersøge, hvorvidt du kan klage over en ejendomsvurdering for en ejendom, som du tidligere har ejet.

Sådan klager du over din ejendomsværdi
Klagen skal indsendes elektronisk til Vurderingsstyrelsen, og den skal indeholde en begrundelse for hvorfor ejendomsværdien skal nedsættes.

En vurdering af værdien af fast ejendom kan let blive kompleks. Foruden ejendommens faktiske forhold skal dele af ejendomsvurderingsloven, vurderingsloven og skatteforvaltningsloven også inddrages. Ikke desto mindre kan det vise sig at være umagen værd – både i form af tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat over årenes løb samt en eventuel tilbagebetaling af tinglysningsafgift på den korte bane. Fremadrettet vil du desuden opnå en besparelse i ejendomsskatter og ejendomsværdiskat.

Hjælp til klage over din offentlige ejendomsvurdering
ORATO advokater bistår gerne med at gennemgå din offentlige ejendomsvurdering med henblik på at vurdere, hvorvidt der er grundlag for at indsende en klage, ligesom vi også gerne hjælper med at udarbejde selve klagen.

For yderligere information og rådgivning om muligheden for at indgive klage over den offentlige ejendomsvurdering for erhvervsejendomme, kan du kontakte advokat Rie Cecilie Grøndal Capodanna.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.