Forretningsrådgivning
Vores fokus på kundens forretning er helt central i alt, hvad vi foretager os. Om det er et spørgsmål om ansættelser eller afskedigelser, omstruktureringer, opkøb, konflikter med leverandører eller andre eller noget helt andet, har vi fokus på at finde den bedste løsning for netop din forretning. I den forbindelse kan økonomien selvfølgelig spille ind, men også signalværdien af hvad virksomheden foretager sig eller ikke foretager sig samt virksomhedens interne forhold har betydning for det konkret bedste resultat.
De fleste af vores kunder er ejerledede virksomheder, hvor vi har en direkte kontakt til både ejer og den daglige leder, hvilket giver mulighed for, at vi kan danne os et godt overblik over virksomhedens samlede interne forhold, værdier og strategier. Vores samarbejde med kunden vil derfor omfatte en bredere rådgivning end blot løsning af en isoleret sag.
Det er vores opfattelse, at vores kunder har mest værdi ud af reel rådgivning om deres situation – også selvom det ikke er det svar de ønsker sig eller havde forventet. Derfor omfatter vores rådgivning en analyse af de reelle behov, og nogle gange har kunden slet ikke brug for det produkt, som henvendelsen oprindeligt drejede sig om. Andre gange har kunden brug for et andet produkt eller for at få indsigt i vejen til den løsning man ønsker sig.
Forretningsmæssig udvikling ligger lige i forlængelse af vores indgående interesse for virksomhedens forhold, og vi fungerer i vid udstrækning som sparringspartnere og deltager i idéudvikling.
Vores tilgang til forretningsmæssig rådgivning er lidt atypisk for vores branche, idet vores fokus er din og ikke vores indtjening, og vi giver det råd, som vi vurderer er bedst for dig uden skelen til andre interesser. Vores erfaring er imidlertid, at det er mest tilfredsstillende for alle parter at arbejde med forretningsudvikling uden andre interesser end forretningen.