På baggrund af en betænkning fra Retsplejerådet har justitsministeren den 21. oktober 2020 fremsat forslag til en ny retsafgiftslov. Lovforslaget – som indeholder en række væsentlige ændringer – har til formål at forenkle de nugældende regler om retsafgifter, så de bliver mere tilgængelige for brugerne.
Lovforslaget vil blandt andet medføre ændringer vedrørende retsafgifterne i civile retssager, fogedsager og skiftesager og indebærer hovedsagligt følgende ændringer:
- Ændret beregning af retsafgiften for civile sager
- Afskaffelse af visse retsafgifter
- Forhøjelse af minimumsafgifter
Ændret beregning af retsafgiften for civile sager
Efter de nugældende regler, skal der i civile retssager med en økonomisk værdi på mere end 50.000 kr. betales retsafgift både ved sagens anlæg og såkaldt berammelsesafgift 3 måneder før retssagens hovedforhandling. De to retsafgifter er lige store og udgør hver 750 kr. med tillæg af 1,2 % af den del af sagens økonomiske værdi, som overstiger 50.000 kr. Afgifterne kan maksimalt udgøre kr. 75.000 hver, hvorfor den samlede retsafgift forbundet med en civil retssag ikke kan overstige i alt 150.000 kr.
Med lovforslaget foreslås betalingen af retsafgiften forskudt, sådan at langt størstedelen af afgiften nu først skal betales, når domstolen fastlægger en dato for hovedforhandlingens afholdelse.
Ved sagens anlæg skal der således fremover alene betales:
- 1.500 kr. for sager med en økonomisk værdi højere end 100.000 kr.
- 750 kr. for sager med en økonomisk værdi mindre end 100.000 kr.
Retsafgiften for hovedforhandlingen foreslås fastsat efter faste takster baseret på intervaller i forhold til sagens værdi – frem for den nugældende procentsats, som foreslås afskaffet – fx til 3.000 kr. for sager med en værdi på 100.001-250.000 kr. og 160.000 kr. for sager med en værdi på mere end 6 millioner kr. Det nugældende loft på i alt 150.000 kr. forhøjes således med 10.000 kr. til 160.000 kr.
Herudover er det som markant ændring foreslået, at fristen for afgiftspligtens bortfald ændres, sådan at der ikke skal betales retsafgift for hovedforhandlingen, hvis retten gives besked om at sagen hæves – fx pga. parternes indgåelse af forlig – senest 2 uger før hovedforhandlingen. På nuværende tidspunkt er fristen 6 uger. Denne ændring må forventes at få stor praktisk betydning, idet sager ofte forliges i 11. time forud for en hovedforhandling.
Med ændringen undgår både sagsøger og domstolene at skulle forholde sig til sagens nøjagtige værdi på tidspunktet for sagsanlægget. Det vil herudover blive mindre omkostningstungt at anlægge selve retssagen, idet der dog naturligvis fortsat vil være procesøkonomiske risici forbundet med anlæggelsen af sagen.
Historisk har retsafgiftens størrelse blandt andet haft et processuelt formål, idet retsafgifterne skal være med til at modvirke ubegrundede sagsanlæg og appeller. Med den nye lave retsafgift forbundet med sagens anlæg er det blevet væsentligt billigere at anlægge en retssag, hvorfor de sagsøgende parter forventeligt ikke vil være lige så afventende med at indlede retslige skridt i tvistesager. Af samme årsag kan den nye retsafgiftslov meget vel føre til flere civile retssager.
Afskaffelse af visse retsafgifter
Med lovforslaget foreslås visse retsafgifter afskaffet i det omfang afgifterne ikke har noget processuelt formål og hvor retsafgiftens eneste formål er at øge statens provenu. Det drejer sig bl.a. om følgende:
- Skyldners egenbegæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling
- Udlevering af dødsbo til uskiftet bo
- Udlæg af dødsbo uden bobehandling
Forhøjelse af minimumsafgifter
Minimumsafgiften for sagsanlæg foreslås forhøjet fra 500 kr. til 750 kr. Forhøjelsen er begrundet med stigningen i forbrugerprisindekset, som er steget med 70 % siden seneste regulering af minimumsafgifterne i 1989. Afgifternes processuelle virkning – at modvirke ubegrundede sagsanlæg – er dermed aftaget, hvilket man med lovforslaget ønsker at rette op på.
I fogedsager foreslås desuden indført en fast retsafgift på 750 kr. uafhængigt af sagens værdi og behandling mod den nugældende grundafgift på 300 kr. De 750 kr. skal til gengæld dække hele fogedrettens arbejde – herunder afholdelse af fogedretsmøde, foretagelse af udkørende fogedforretning, politifremstilling mv. som ellers efter de nugældende regler er forbundet med en tillægsafgift – uanset sagens kompleksitet og omfang.
Den nye retsafgiftslov forventes at træde i kraft den 1. april 2021. Det skønnes, at ændringerne vil give staten et forhøjet provenu af retsafgifter med ca. 3 % svarende til ca. 15 millioner kr. årligt ved et uændret antal retssager.
Læs mere om lovforslaget her.
For yderligere information om lovforslaget og rådgivning i relation til retssager i øvrigt, kontakt:
