ORATO advokater P/S søger en advokat
Til vores kontor i Roskilde søger ORATO advokater P/S en dygtig erhvervsadvokat eller 2. eller 3. års
fuldmægtig med tiltræden 1. september eller 1. oktober 2023.
ORATO er et advokatkontor med fokus på erhvervsret, og som vores nye kollega kommer du til at bistå
kolleger og kunder med rådgivning om selskabsretlige og andre erhvervsretlige opgaver. Erfaring med
ansættelsesret er et plus, ligesom viden om f.eks. skatteret, insolvensret, lejeret, miljøret, kontraktsret,
immaterialret samt entrepriseret og/eller overdragelse af fast ejendom er efterspurgte kompetencer på
vores kontor. Retssagsbehandling er en naturlig del af vores arbejde, og vil derfor også kunne indgå i
jobbet.
Vi lægger vægt på høj faglighed, gode kommunikative evner båder i skrift og tale, nysgerrighed,
fleksibilitet og godt humør, om end ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Vi arbejder kontinuerligt på at
dygtiggøre os som rådgivere og mennesker, og vi sætter en arbejdsplads i trivsel højt. Vi har en flad
struktur og en uformel tone med respekt for hinandens forskelligheder.
Vores kontor er beliggende centralt i gågaden i Roskilde tæt på stationen og med mulighed for
parkering.
Send en kort motiveret ansøgning vedlagt CV, eksamenspapirer og eventuelle referencer til mb@orato.dk. Ved gennemgang af ansøgningerne vil vi have særligt fokus på kompetencer inden for
selskabsret. Hvis du ønsker at vide mere om stillingen eller om ORATO, kan du kontakte Mette Bjørndal
på 31263146.
Ansøgningsfrist den 1. august 2023.
Du kan læse mere om ORATO her: https://orato.dk/
Mette Bjørndal, advokat (L), partner